RSS aflevering

Her er så mit næsten brugbare eksemplar af en RSS-aggregator: daimi.au.dk/~taghof/gator
En af de ting der gør RSS og xml i almindelighed meget anvendeligt, er den struktur der tilføres et dokument. RSS formatet består af et meget overskueligt sæt af obligatoriske elementer og så en mangfoldighed af ikke-obligatoriske. Rod elementet i RSS er, sjovt nok, rss elementet. I rss elementet finder vi et channel element, der indeholder information on det pågældende feed, samt item elementer for hvert indlæg.
Min aggregator tager kun hensyn til RSS formatet, hvis det man for eksempel ønskede at læse blogger feeds, ville man også være nødt til at implementere en atom-parser.

Sammenligning af KMS, Intermedia og Notecards

Jeg vil i det følgende sammenligne de tre hypermedie systemer
KMS(Knowledge Management System), Intermedia og
Notecards. Sammenligningen vil basere sig på hvordan de enkelte
systemer implementerer de begreber der er centrale indenfor
hypermedieområdet, emner såsom linking, editering og
lignende. Herudover vil der også blive sammenlignet på de tre
systemers oprindelse og generelle anvendelse, og hvordan dette
afspejler de ovenstående features. I begge afsnit, vil jeg forsøge at
drage paralleller til internettet, som må betragtes som det eneste
overlevende, monolitiske hypermediesystem.

Sammenligning af hypermedie features}

En af grund bestanddelene i et hypermediesystem er den node der viser
indholdet og som er linket sammen med andre links. Nodebegrebet går
igen i alle tre systemer, dog under forskellige navne og begrænset af
forskellige forhold. I KMS, Intermedia og Notecards hedder en node
henholdsvis en frame, et document og et card.
KMS ligger under for visse fysiske begrænsninger, hvilket gør, at en
frame altid er en fast størrelse. Denne begrænsning og faktummet at
KMS ikke understøtter scrolling betyder at indholdet er meget
fragmenteret, heldigvis gør en meget effektiv navigering(bygger på
næsten udelukkende på tre-knaps musen), at det trods alt er muligt
hurtigt at finde den ønskede information. Intermedia har en mere fri
tilgang til størrelsen af documents og benytter også scrolling, dette
giver mulighed for længere sammenhængende tekster. KMS's fragmentering
er også med til at give en udpræget træstruktur og Intermedias knap så
fragmenterede opbygning tillader en mere fri struktur. Generelt
adskiller KMS's brugerflade sig radikalt fra noget vi kender fra
moderne systemer, hvorimod både Intermedia og Notecards mere minder om
moderne programmer. Især for Intermedia har det givet mening at
anvende en genkendelig brugerflade, idet brugerne var studerende, som
kan ventes at have erfaring med lignende brugerflader. KMS har i skarp
modsætning til Intermedia satset meget på en effektiv brugerflade, da
KMS har været anvendt i det private erhvervsliv, virker det også
realistisk at en bruger bliver uddannet til systemet, hvorefter
effektiviteten først rigtig kommer til sin ret. Notecards bruger
imodsætning til de andre systemer en speciel type kort til forskellige
typer indhold, KMS og Intermedia bruger mere generiske "kort", der kan
indeholde flere typer indhold. Igen er der tale om, at man kan vælge
at sælge simplicitet for at opnå større fleksibilitet.

Et af de mest interessante områder indenfor hypermediesystemer, er
måden hvorpå de enkelte dokumenter forbindes, og med hvilken
finkornethed dette gøres. Det vil sige hvorvidt det er muligt, at
forbinde mindre tekst eller -mediestykker, eller om der måske kun kan
linkes til hele dokumenter.
KMS implementerer linking ved hjælp af indlejrede links, et link
defineres altså som en attribut til et stykke tekst. Denne tilgang
kendes fra internettet som i bund og grund fungerer på samme
måde. Imodsætning til KMS benytter Intermedia sig af specifikke
linkobjekter, dette vil sige at links er adskilt fra det almindelige
indhold. Denne opdeling giver helt andre muligheder for manipulering
og genbrug af link-endepunkter(anchors). Denne fremgangsmåde defineres
iøvrigt i Dextermodellen som måden hvorpå links skal
implementeres. Notecards benytter indlejrede linkikoner og
linkdestinationen er altid et helt notecard. Selvom Notecards altså
benytter indlejrede links, adskiller systemet sig alligevel kraftigt
fra de to øvrige systemer, idet links i KMS og Intermedia oftest
fremstår som tekststykker af variende størrelse, og i Intermedia kan
linkdestinationen også være et sådant tekststykke. Notecards bruger
også tovejs-links, og det er muligt for hvert notecard at se alle ud-
og indgående links.

Redigering af indholdet i et hypermediesystem er naturligvis en
nødvendighed og når man forventer at et system understøtter flere
brugere, er man samtidig nødt til at implementere en eller anden form
for concurrency der sikrer, at der ikke skrives til samme data på
samme tid. Også på dette område, er der store forskelle på de tre
systemer.
KMS bruger direkte redigering, det vil sige at mens brugeren navigerer
rundt, kan han, uden nogen ekstra editor, rette i det indhold han ser.
Denne feature indbyder til hyppige redigeringer. Fordelen ved den
direkte redigering er simpliciteten, tilgengæld gives der ikke de
store muligheder for udvidelse af systemet. Både Intermedia og
Notecards har valgt en anden løsning til redigering, her benyttes
seperate editorer. Denne anden løsning giver mulighed for at tilpasse
disse værktøjer, selvom det dog i begge tilfælde kræver stort kendskab
til programmering. En anden fordel ved ekstern redigering er
muligheden for at tilføje helt nye editorer til eventuelt nye
indholdstyper.

For ikke at skulle navigere rundt efter kendt indhold, er der i alle
tre systemer indbygget en søge funktion, forskellene er ikke åbenlyse
og ligger mere i den specifikke implementation. Søgning i de tre
systemer resulterer i en node med de links til de fundne
resultater. Denne type søgning genkender vi direkte fra internettet,
hvor søgemaskiner som google leverer præcis samme resultat.

Brugere og brugssituationer

De brugssituationer og de brugere systemerne er udviklet til, har
naturligvis haft indflydelse på systemernes design. Alle tre systemer
kommer oprindeligt fra universitets/forskningsmiljøer, men det er
tydeligt at de herefter har vendt sig mod forskellige brugertyper.
KMS fandt blandt andet anvendelse på et hangarskib, den hierakiske
struktur i KMS gør det meget effektivt at finde korte præcise
informationer og hvis der skal rettes i indholdet sker det nærmest i
samme håndevending. Netop i sådan et miljø, eller et mere kommercielt,
betyder det mere, at systemet er effektivt end om det indeholder
features der er af mere videnskabelig interesse end egentlig
brugsværdi. Enkeltheden sikrer den effektivitet der præger KMS og som
tidligere har gjort systemet attraktivt for målgruppen.
Intermedia tog udgangspunkt i Brown university, og blev i flere år
også benyttet her. Systemet blev brugt som undervisningsstøtte, elever
kunne således aflevere lektier på systemet, og disse afleveringer
kunne så henvise til supplerende indhold på kryds og tværs af de sider
der fandtes i systemet. For ikke at opfordre til snyd, har det været
nødvendigt, at indføre et rettighedssytem, således at brugere ikke har
haft muligheden for at rette i følsomt indhold. Denne brugssituation
giver ikke grund til en streng hierakisk orden. Som tidligere nævnt
har evt. genkendelse af brugerfladen fra macapp-frameworket også været
en fordel for de elever der var nye til systemet.
Notecards opstod som et forskningsprojekt på Xerox PARC, systemet
skulle støtte ide-generering. Brugerne har oftest været andre forskere
og for disse har systemet været ganske anvendeligt, især har de
nærmest ubegrænsede muligheder for customisering været
anvendelige. Muligheden for selv at tilføje nye features, har også
gjort systemet meget anvendeligt for målgruppen, der oftest har haft
god programmeringserfaring.

Når man ser på de features de ovennævnte systemer har indført, er det
interessant at se på hvilke af disse der har overlevet til det moderne
hypermediesystem, internettet. Man lægger mærke til at nogen af de
ting, som virkelig kunne bibringe internettet øget funktionalitet,
allerede fandtes i 70'erne. For eksempel ville det give meget mening
at skille struktur fra indhold ved at implementere links som i
Intermedia. Ideen med eksterne editorer har overlevet til i dag,
selvom der findes sider der kan imitere direkte redigering. Som med
redigeringen, findes der også sider som imiterer tovejs-links, f.eks
facebook, hvor systemet opretter links fra og til profiler når disse
tilføjes ens venneliste.

Enkeltheden er det der indtil videre har udbredt internettet, men det
virker som at vi nu, lettere ubevidst, begynder at se fordelen af de
mere avancerede features som de tidlige hypermediesystemer
implementerede.

Multimedier og Web 08

Denne blog anvendes til mine opgaver i multimedier og web kurset, samt links til relaterede sider og/eller artikler.